#TravelJuiceNews

Undgå juice-jacking på rejsen

“Juice jacking” er en af de nyeste metoder kriminelle benytter, når de skal tappe din telefon for personlige data, bankoplysninger og adgangskoder. Og især rejsende er udsatte for denne trussel.

Du kender det. Din mobil er ved at løbe tør for strøm på rejsen og du leder desperat efter en mulighed for at oplade hurtigt og effektivt.

Lykken er, når du finder et offentligt USB-udtag. Det kan eksempelvis sidde ved stolen i lufthavnens transitområde eller være placeret i bordet i baren. Der kan også være tale om et USB-stik på en offentlig computer på en internetcafe eller i et business center. Men det er her risikoen for juice-jacking ligger. 

De it-kriminelle kan downloade malware til visse typer af de offentlige USB-stik eller helt lavpraktisk fjerne stikdåsen og erstatte den med deres egen. Malware er fællesbetegnelsen for skadelige programmer, der installeres uden din tilladelse. Den offentlige computer kan ligeledes være inficeret. Og den ondsindede software kan ligge på USB-kabler, der “glemmes” i stikket.

Falder du først i fælden er der fri adgang til din telefon og dine følsomme data.

Sådan undgår du juice-jacking

Det er heldigvis nemt at undgå juice-jacking. Det smarteste er helt at undgå offentlige USB-stik. Husk din oplader til telefonen (og opbevar den i håndbagagen), så du kan oplade i det almindelige strømstik. Det er risikofrit. Eller medbring en eller to powerbanks. Så er du også reddet, hvis der slet ikke er strømudtag nogle steder.

Men der er også en løsning, der fjerne risikoen ved offentlige USB-stik:

Brug USB kondom!

Beklager, det hedder det altså, men navnet beskriver rigtig fint funktionen.

Der er tale om et lille stik, som du placerer mellem det usikre USB-udtag og dit opladerkabel. Det lader kun strøm passere igennem til din telefon. Alt information og data bliver der spærret for.

Og der er ikke tale om en dyr løsning. Tværtimod. Stikket koster mindre end 100 kroner og kan nemt findes på nettet. Bare google “USB condom” eller “USB Data Blocker”.